Gældsbombe eller guldkøb?

På trods af voldsomme prisstigninger kan en andelsbolig fortsat være et godt køb. Men gældsbomber lurer. Se sammenligning af andelskøb og ejerboligkøb.

Foto: Bax Lindhart
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Prisen på andelsboligerne er steget samtidig med, at prisen på ejerboliger falder de fleste steder i landet. Dermed begynder prisen på de to boligtyper at balancere. Men for andelsboligerne er der risiko for at købe sig ind i en andelsforening med en lurende gældsbombe, hvis man ikke ser sig for.

Desuden kan der være fornuft i at købe en andelsbolig med en dyr andel og en høj ydelse frem for det modsatte, viser en analyse fra RD.

RD har beregnet og sammenlignet den månedlige udgift på en andelsbolig med en alternativ ejerbolig. Udgiften til andelsboligen består dels af lånet til at købe andelen samt den månedlige boligafgift. Dermed kan man se, hvor meget ejerbolig, man kan købe for den samme udgift per måned efter skat som andelsboligen koster.

Beregningerne viser, at alternativet til en andelsbolig med et indskud på en halv million kroner og en boligafgift på 6.000 kroner per måned, er en ejerbolig, der koster lige over 1,3 mio. kroner.

”Hvis andelsboligen ligger i København og er på 80 kvadratmeter, er det nok et meget godt køb, forudsat gælden i foreningen er fornuftig, og der altså ikke er udsigt til, at boligafgiften stiger voldsomt. Det er nemlig ikke let at finde 80 kvadratmeter i København til 1,3 mio. kroner, da den gennemsnitlige kvadratmeterpris i København og Frederiksberg Kommuner for lejligheder af den størrelse er 27.500 kroner, svarende til, at 80 kvadratmeter i gennemsnit koster 2,2 mio. kroner,” konkluderer cheføkonom Elisabeth Toftmann Asmussen i analysen.

Hvis andelsboligen i København på 80 kvadratmeter i stedet koster 1,75 millioner kroner og boligafgiften er 6.000 kroner, kan der alternativt købes ejerbolig for omkring 2,5 millioner kroner. Og så handler det pludselig om, hvilken bolig man bedst kan lide.

Men netop gælden i andelsforeningen er afgørende for, hvor godt et køb er. I beregningerne er der forudsat fast forrentede lån over 30 år. Men mange andelsforeninger finansierer deres fælles lån med variabel rente. Og da renten generelt har været for opadgående i en lang periode, risikerer andelshaverne dermed en stigende boligydelse.

Elisabeth Toftmann Asmussen påpeger også, at der kan være fornuft i at købe en dyr andel. Det afspejler nemlig en høj friværdi i andelsforeningens ejendom, mens en billig andel afspejler en lav friværdi, som man får del i.

På samme måde er det ikke altid en fordel at købe en andelslejlighed med en lav ydelse, hvis den er baseret på et variabelt forrentet lån, der risikerer at blive dyrere for hver renteomlægning. En høj boligydelsen kan tyde på, at et lån er ved at blive betalt ud, og dermed kan der være udsigt til, at boligydelsen i overskuelig fremtid falder til kun at skulle dække ejendommens drift, vurderer cheføkonomen.

 
Læs også:

Boligpriser under nyt pres

Boligpriserne stiger – om ti år

Prisfald stopper tidligst i 2010

Her er boligmarkedets sorte pletter

Danmarks mest populære sommerhusområder

Køb en lejlighed og få en gratis bil