Frelser savner forsoner

Koncert: Händel: »Messias«. Der er endnu ikke gået rutine i Musicas opførelser af »Messias« – men dirigent og rytmegruppe skal nok tage sig lidt sammen. Heldigvis synger Louise Fribo som ærkeenglen selv.

Sopranen Louise Fribo var og blev stjernen i tirsdagens opførelse af Händels »Messias« i Holmens Kirke. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere
»Nå, vi har nok fået lov at være lidt oppe i dag?«

Det var Storm P.s uforglemmelige bemærkning: Han gik tur på Frederiksberg Kirkegård, så graveren sidde på en sten og kunne ikke dy sig.

Tirsdag aften kunne man gå i Holmens Kirke og se noget lignende. Roland Haraldson blev ikke stående foran sine musikere med mere. Ak nej – han satte musikken i gang og bænkede sig så på kirkens dertil indrettede. Når han da ikke satte sin dertil indrettede på dirigentpodiet og kiggede på sine tilhørere.

Det skal han nok ikke gøre igen. Ligesom de dybe basstrygere ude til højre nok skal være lidt mere vågne – de spillede enten småfalsk eller faldt helt ud. Og så skal man nok bede folk vente med den helt store begejstring til pausen eller deromkring. At den forhånede og forpinte frelser får sine skæghår revet af, klapper man normalt ikke ad.

For det er jo geniale Händels geniale »Messias« med alle de stærke tekster og alle de gode melodier. De årlige opførelser med Kammerkoret Musica kan efterhånden kaldes en tradition. Og ser man bort fra al uroen oppe på de dyre rækker, er det en smuk en af slagsen.

I hvert fald er Musica knap nok et amatørkor længere. Men det kunne godt bruge nogle flere sangere, især alter og tenorer. For eksempel bliver en sats som »His yoke is easy« let for hurtig til dem – man kan næsten ikke høre, hvad de synger.

Til gengæld møder man en rigtig kontratenor. Nogle sidder og smiler lidt forlegent: Tænk at sådan en mand kan synge som en kvinde. Han synger endda rigtig dejligt, lidt som en engel – og sikke nogle fine forsiringer, han får med. I den anden ende kan bassen godt råbe lidt. Men egentlig giver det fin kontakt med hans stemme. Og selv om årets tenor ikke var verdens mest farverige, så trak han bestemt ingenting ned.

Men altså: Louise Fribo er og bliver stjernen sådan en aften. Den dejlige sopran kommer ind efter en kort pause og laaang tids stemning, hvilket allerede fra Händels side er ret sent. Men lige fra hun rejser sig, gør hun en forskel. Der bliver stille i Holmens Kirke. Og så synger hun ellers …

Det er godt gjort. Sikke høje toner. Og sikket nærvær. Få hende tilbage næste år, stram lidt op hist og her – og »Messias« bliver et hit igen.