Den amerikanske general David Petraeus er for rutineret en militærperson til at erklære sejren inden for rækkevidde. Det ved han vil være risikabelt i et land som Irak med så mange interesser, så mange religiøse modsætninger og så mange uløste problemer. Og hvis Petraeus i øvrigt har politiske ambitioner, når hans karriere slutter i Irak, så er det heller ikke tiden til at gå ud og danse sejrsdansen. Det kan hurtigt give bagslag.
Men når det er lykkedes at dæmpe volden ganske betydeligt, så er det en klar sejr for den amerikanske general.
Men freden hviler som så meget andet i Irak på et meget spinkelt grundlag. Dels holder den shiamuslimske Mehdi-milits sig tilbage fra kamphandlinger i øjeblikket, dels er sunnierne blevet bevæbnet af de amerikanske styrker for at hjælpe amerikanerne med at holde ro i sunni-trekanten, og dels er de amerikanske styrker blevet forstærket væsentligt.
Alt sammen noget som har betydet, at selv de hårdest ramte områder i Irak har fået så meget fred, at irakerne er begyndt at vende tilbage til noget, der minder om »normale« tilstande. Al-Qaeda er i mange områder på retur, samtidig med at amerikanerne kan opretholde en magtbalance mellem shia- og sunnimuslimerne.
Holder det så? For nogle af os, der har rejst i Irak, og som kender området godt, ved, at det vil være risikabelt at tage disse første, spæde tegn på fremskridt som andet end det, det er – nemlig et skridt i den rigtige retning. Der er lang vej igen, før vi kan skimte noget, der minder om normale tilstande i Irak endsige en varig løsning for landet.
Når Petraeus heller ikke danser en sejrsdans i øjeblikket, er det fordi han også er under et stærkt pres for at trække nogle af de amerikanske styrker væk fra Irak. Det er generalen næppe interesseret i, fordi det tager tid at konsolidere en fredelig udvikling.
Petraeus har siden sin tiltrædelse fået tilført 30.000 soldater. Men en del af dem kan meget vel være på vej til Afghanistan, som vi rapporterede i går. Den amerikanske regering er bekymret over udviklingen i Afghanistan og er i gang med at »revurdere« situationen. Det kan betyde, at Petraeus må aflevere op til fem brigader til Afghanistan.
Den amerikanske regering er også under et stærkt pres for at levere resultater forud for præsidentvalget. Hvis Republikanerne skal have en chance for at fortsætte, så skal der ske fremskridt i kampen mod terror.
Men også her er der lang vej igen, hvis de skal omvejen rundt om Afghanistan. Her er der ingen tegn på fremskridt i de værste områder, og NATO-landene er med få undtagelser ikke nogen stor hjælp for USA i dette område.
Al-Qaeda kan spille på flere fronter. Det kan USAs regering ikke længere. Den er under pres på grund af valget. Al-Qaeda har derimod tid til at vente. Tid til at se, om USA fastholder presset eller må give op.
UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger
