Fra Vespa til VW

Mens familien Danmark i 50erne kørte på Vespa, er det foretrukne transportmiddel i dag en VW, en Toyota eller en Peugeot. Aldrig har vi købt så mange biler, og aldrig har vi kørt så langt i dem.

I 1950erne var scooteren stadig en af de væsentlige motoriserede transportformer i Danmark. Her på Strøget, længe før gågader blev opfundet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Birthe Melchior

To voksne og måske et barn i maven. Flere behøver vi ikke være i hver bil, hvis hele familien Danmark skal ud at køre på én gang. Landet har nu over 2,5 million køretøjer - svarende til 2,1 danskere i hver. I 1950erne, som var årtiet, hvor private begyndte at købe bil, skulle man mase 36 mennesker ind i hver vogn, hvis alle skulle køre på samme tid.

I 1960, hvor biler blev hvermands eje, kunne otte deles om en bil - og kun fem år efter kunne det teoretisk lade sig gøre at rumme alle: 4,9 per bil. Bare det ikke var i den lille Mascot, der blev lanceret i 1959.

1954-55 var specielle år. Det var Nimbussens og scooterens år. 28.750 nye motorcykler og scootere kom ud at køre, mens der kun blev købt 27.800 biler. Men allerede året efter var markedet for tohjulere mættet, og nye biler blev købt i tre gange så mange eksemplarer som motorcykler. Danskerne begyndte at få råd til hus, og der skulle selvfølgelig stå en bil i indkørslen. Det kunne være en VW eller en Morris.

I dag er tre fjerdedele af den danske vognpark personbiler - resten er busser, autocampere, last- og varebiler. Og motorcyklerne? Sidste år solgtes 7.700, mens personbilsalget satte rekord med 157.000. Af tohjulerne var Suzuki og Yamaha de eneste mærker, der kom op over 1.000 solgte.

Dette er blot nogle af tusinde informationer, man kan hente i »Vejtransporten i tal og tekst« fra De Danske Bilimportører, og de seneste data er fra september.

Gamle biler

40 procent af de rullende personbiler er mere end 10 år gamle, og vi beholder vore biler længere og længere. Sidste år var gennemsnitsalderen for de lige ved 100.000 skrottede biler 16,7 år, en levetidsforlængelse på to år siden 2001.

Vi kører også stadigt flere kilometer årligt. I dette århundredes første fem år er transport i personbiler steget med fire procent. Samtidig er passagertallet i tog steget med 11 procent.

Udviklingen går derfor hverken mod bil eller tog, men er et både og. Vi transporterer os mere, fordi mange flytter længere og længere væk fra byernes arbejdspladser - ofte for at få tag over hovedet til en rimelig pris. Derfor har flere end halvdelen af familierne en bil, og hver tiende har to eller flere.

Det stigende transportarbejde koster energi, og vejtransportens andel (alle køretøjstyper) tegner sig for knap 25 procent af forbruget. De øvrige 75 pct. bruges til lys og varme, skibe, fly og tog samt til industri og service.

Bilen er en god skatteyder. De samlede afgifter på registrering, vægt, brændstof, nummerplader, forsikring og ejerskab udgjorde i 2006 over 45 mia. kr.

Heldigvis findes der også fradrag. Køber man en ny bil med airbags, ABS, ESP, radio og fem stjerner i EuroNCAPs crashtest, nedsættes registreringsafgiften med knap 12.000 kr.

Fra nytår nedsættes afgiften med 4.000 kr. for hver kilometer, bilen kører længere end 16 km/l (18 for dieselbiler). Omvendt straffes biler, der kører kortere.

Regeringens hensigt er at nedsætte CO-udslippet gennem mere økonomiske biler.