Dannebrog blev i går strøget i det sydlige Irak. Dermed var det et farvel til en flerårig tilstedeværelse af den danske bataljon. Men det afslutter forhåbentlig ikke den aktivistiske danske udenrigspolitik, som vi har ført siden den første Golfkrig i starten af 1990erne og bl.a. videreført i befrielsen af eks-Jugoslavien fra diktatoren Slobodan Milosevic. Virkeligheden er, at USA sætter dagsordenen globalt. Derfor må vi forholde os aktivt til vores store allierede. Når Danmark i fremtiden skal indskibe sig i udenrigspolitiske aktioner, vil det være klogt, at der står et robust flertal bag dette. Vi kan dog konstatere, at Socialdemokraterne tidligere har brugt alvorlige internationale spørgsmål som indenrigspolitik, når partiet har været i opposition, mens de borgerlige partier optræder anderledes ansvarligt, når de er i opposition. Fodnoteårene 1982-88 viser dette til fulde. Vi kan kun håbe, at det vil blive anderledes i fremtiden, men sporene skræmmer. Et bredt politisk flertal vil således kunne sikre en større folkelig forankring, hvilket er godt, når et land begiver sig ud i de farefulde situationer, en militær indsats kan medføre.
USAs udenrigspolitik har i det sidste år ændret sig fra den meget idealistiske tone til på ny at betone den nationale interesse i kampen mod terror. Hvor betoningen tidligere har været, at det er en vigtig opgave at indføre demokrati i denne kamp, er tonen nu mere afdæmpet. Præsident Bushs efterfølger vil i det hele taget skulle genskabe den folkelige støtte til en optimistisk amerikansk udenrigspolitik i kampen mod terror. Meningsmålinger bekræfter, at den del bliver op ad bakke, da mange amerikanere ønsker Irak-indsatsen afsluttet.
Men handling er dog bedre end ingen handling. Verden er helt sikkert et bedre sted uden Saddam Hussein. Uanset at der ikke var masseødelæggelsesvåben eller samarbejde med al Qaeda-terrorister, var det tidligere regime kendetegnet ved massemord og talløse forbrydelser. Opgaven er lykkedes med at sikre, at en demokratisk regering kunne indsættes efter frie valg.
Hvad der derimod er gået galt er at få den irakiske regering til at skabe fred; tværtimod har verdens terrorister søgt ly i Irak. Vi mangler endnu at se resultatet af den forstærkede amerikanske indsats i Irak. Det ved vi, når den amerikanske general Petraeus i september aflægger sin rapport og anbefalinger til næste skridt. Her og nu ser det sort ud, og problemerne kan blive endnu værre, hvis den irakiske regering ikke får styr på sikkerheden, på de mange militser samt den etniske og religiøse rivalisering. Uden en løsning forstærkes indtrykket af Mellemøsten som en tikkende bombe. Der synes dog samtidig at være en bred erkendelse af, at en militær løsning ikke kan stå alene, men at en politisk proces er nødvendig for at skabe fred i Irak. Derfor virker det også paradoksalt, at det irakiske parlament går på ferie i en sådan krisetid, fremfor at løse sagen.
Verden har nu været i krig mod terrorismen omtrent lige så længe, som 2. Verdenskrig varede. Det er lang tid, og tydeligvis er kampen ikke vundet. Undervejs er der sket nogle vældige stemningsskift i opinionen overalt. En konklusion er, at man ikke bare kan indføre demokrati uden videre. Det tager tid, og demokrati skal slå rod i en kultur, der ikke er forvænt med frihed. En anden konklusion er, at den frie verden fortsat har et ansvar for at udbrede demokratiske frihedsværdier. Og vi har brug for at støtte de frihedsorienterede i den islamiske verden, der kæmper mod formørkede fundamentalister.
USA klarer det ikke alene. EU og NATO har en vældig opgave, når det drejer sig om at styrke den militære kapabilitet og tilpasse nationale forsvarssystemer til, at man i højere grad løser opgaver fælles. Opgaven er betydelig, illustreret af problemerne i Afghanistan: En del lande har lagt mange begræsninger på, hvad deres styrker bidrager til, mens f.eks. Danmark og Canada løser farligere opgaver. Kun hvis EU-landene viser ægte vilje til at løfte en større del af byrden, vil det lykkes at få USA til at forstå, at der både er brug for bredere legitimitet omkring beslutninger og for at fremme fredelige politiske processer, når man agerer globalt. Ved at Danmark øger indsatsen i Afghanistan, samtidig med at vi afvikler det militære engagement i Irak, sender vi et stærkt signal om, at vi er USAs ægte allierede. Derved kan vi også forvente, at USA lytter til os og andre allierede, der mener, at der både kan være brug for militær og politisk magt, når vi skal hjælpe terrorramte stater. Her skal vi fortsat presse de mere tøvende blandt vore allierede i EU og NATO, så indsatsen både kan rumme militær magtanvendelse og politiske løsninger som dialog og opbygning af demokratisk infrastruktur dér, hvor terroren lever.
Endelig skal vi medvirke til at fremme konfliktløsning inden for rammerne af FN. Som lille land er det i vores interesse, at flest mulige konflikter løses ud fra folkeretten. Irak-sagen splittede FN. Først for et par år siden blåstemplede FN overdragelsen af magt til en demokratisk irakisk regering. Denne sag har oppositionen brugt som løftestang, men sagen er, at FN netop ikke er demokratiernes holdeplads. FN lider under, at diktaturer og stater som Kina og Rusland optræder side om side med demokratier, da hvert lands røst tæller lige meget. Det duer ikke for den frie verden, og ræsonnementet i flere hovedstæder er, at FN kun i begrænset omfang er anvendelig i dag. Hvis ikke reformer sikrer de frihedsrettigheder, vi anser for selvindlysende, så bliver FN irrelevant, hvis ikke ligefrem uanvendeligt. Akkurat som under store dele af Den Kolde Krig, hvor fjender af demokratiet havde stor magt. Men det danske udgangspunkt må fortsat være at styrke FN, så det bliver anvendeligt for USA og EU. Vi har brug for et stærkt FN, som kan give legitimitet i vanskelige sager. Indtil den dag kommer, er verden lige så afhængig af, at USA sammen med dets allierede er parat og i stand til at handle. Læren, efter at det danske flag i går blev strøget i Irak, er, at der fortsat er brug for et dansk militært engagement i internationale brændpunkter.
UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger
