Forsker: Havregryn kan give kræft

Producenterne koger havregryn så hårdt, inden de kommer i supermarkedet, at det udvikler en risiko for kræft.

Foto: Colourbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

At spise havregryn til morgenmad er et meget sundt valg. Det har ernæringseksperter gentaget igen og igen, og havregryn er da også krumtappen i en ny kampagne om fuldkorn.

Men nu hævder en ny bog, at der er en kræftrisiko forbundet med havregrynene, skriver Børsen.

Medforfatter til bogen er fødevareforsker Ane Bodil Søgaard, der i en årrække har været forsker på det daværende Landbohøjskolen og desuden sidder som rådgiver for fødevareministeren i Det rådgivende fødevareudvalg.

»Som fødevareforsker har det overrasket mig utroligt meget, at der tilsyneladende er en helt overset kræftrisiko ved at spise havregryn,« siger Ane Bodil Søgaard og henviser til, at det er industriens fremstillingsmetoder, der skaber kræftrisikoen ved havregryn.

»Det er bekymrende, at der stilles så alvorligt et spørgsmålstegn ved en basisfødevare, som vi betragter som sund,« siger forskningschef Jens-Jørgen Larsen fra afdeling for toksikologi og risikovurdering under Fødevareinstituttet, DTU.

Samtlige havregrynsmærker på det danske marked har en indbygget risiko - også de økologiske - ikke mindst Ota Solgryn, som ifølge Ane Bodil Søgaard netop er i risikozonen, fordi havregrynene er kerneristede.

Ane Bodil Søgaard og medforfatteren Troels V. Østergaard skriver i en ny udgave af bogen »Hvad er det du spiser?«, at de naturlige enzymer i havregryn ødelægges, når fødevareindustrien koger grynene for at undgå, at fedtet i havren harsker og giver en dårlig smag.

I forbindelse med kogeprocessen karamelliserer noget af stivelsen i grynene. Det giver en nøddeagtig smag, som nogle producenter ligefrem praler med, skriver forfatterne.

Nøddesmagen bliver kraftigere, jo højere temperaturerne er. Men ved denne nøddeproces dannes det kræftfremkaldende stof acrylamid i havregrynene, fastslår de to forfattere.

»OTA Solgryn har den gode, nøddeagtige smag, fordi OTA Solgryn er dampet, kerneristet og valset efter en helt unik metode,« hedder det i den anprisning af produktet, som producenten Quaker bringer på sin hjemmeside.

Ifølge Bodil Søgaard er det muligt at behandle havregrynene på en mere hensigtsmæssig måde.

»Men det vil gå ud over holdbarhedstiden, som for mel og gryn skal være på et år. Alternativt vil det betyde en holdbarhedstid på tre måneder. Men den er detailsektoren ikke interesseret i,« siger Ane Bodil Søgaard til Børsen.

I den nye bogudgave skriver de to forfattere også, at der er risiko for, at den industrielle fremstillingsproces af havregryn medfører en risiko for, at der bliver dannet transfedtsyrer, som er særdeles skadelige for helbredet. Den risiko eksisterer ifølge forfatterne, fordi koge- og ristningsprocessen ødelægger de sunde poly- og monoumættede fedtsyrer i havren.

»Mange fedtsyrer bliver til transfedtsyrer ved opvarmning. Vi har ikke kunnet finde dokumentation for, at det også sker under fremstilling af havregryn, men det er sandsynligt,« hævder de to forfattere.

Ane Bodil Søgaard efterlyser, at der bliver forsket i mistanken om acrylamid og transfedtsyrer i havregryn. En rapport udarbejdet af Fødevareinstituttet, Københavns Universitet og Fødevareindustrien har tidligere konkluderet, at havregryn er det morgenmadsprodukt, som har det laveste indhold af acrylamid.

Ifølge forskningschef Jens-Jørgen Larsen, Fødevareinstituttet, er der ingen aktuel forskning på området.

»Det skyldes, at vi er optaget af at se på indholdet af acrylamid i de fødevarer, som især eksponerer os for stoffet, f.eks. chips. Det handler om prioritering og ressourcer, og under alle omstændigheder vil mængden af acrylamid i havregryn udgøre en meget lille del i forhold til, hvad vi indtager samlet via fødevarer,« siger Jens-Jørgen Larsen til Børsen.

Hos Kræftens Bekæmpelse siger projektchef Morten Strunge Meyer:

»Som jeg ser det, så handler det om påstande. Men, hvis forfatterne kan fremlægge dokumentation for, at det er mere end en hypotese, vil vi meget gerne se den,« siger Morten Strunge Meyer.

Det er ikke lykkedes avisen at få en kommentar fra Quaker Oats Scandinavia.

Kilde: Børsen