Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Kevin Magnussen så længe ud til at kunne levere en overraskelse af de større, da han Formel 1-grandprixet i Singapore undervejs var helt oppe som nummer otte.
Men en forfærdelig afslutning med adskillige safetycars og en mindre skade ødelagde det for danskeren, der sluttede sidst af de racere, der gennemførte.
Derfor var det naturligvis også en skuffet Magnussen, der efterfølgende satte ord på løbet til TV3 +. Se hele interviewet øverst i artiklen
Som et - meget lille - lyspunkt nåede Haas-danskeren til sidst at sætte hurtigste omgangstid af alle i løbet, men det er en ringe trøst for danskeren, der kunne dufte pointene.
Kevin Magnussen fik en forrygende start i søndagens løb, da han fra sin 13. plads fik skudt sig godt afsted og i løbet af den første omgang var han allerede rykket tre pladser frem.
Den flotte kørsel blev dog spoleret af flere safetycars, inden han også blev ramt af en skade på frontvingen.
Dermed sluttede Magnussen som nummer 17 - sidst af alle, der gennemførte løbet.
Løbet blev vundet af Sebastian Vettel fra Ferrari, der også tog andenpladsen med Charles Leclerc bag rattet. Max Verstappen (Red Bull) blev treer.