Grosjean i voldsom ulykke

Kevin Magnussens teamkammerat Romain Grosjean har mirakuløst overlevet de sidste mange års voldsomste Formel 1-ulykke.

Kort efter starten af Bahrains Grand Prix røg franskmanden efter et lille sammenstød med Daniil Kvyat på tværs af banen, hvor den med enorm kraft ramte autoværnet.

Haas-raceren blev revet over i to dele og eksploderede i et flammehav. Overlevelsescellen med Grosjean røg gennem autoværnet, men franskmanden kunne selv kravle ud af den knuste bil og slippe fri af flammerne.

FIA´s Medical Car var fremme ved ulykkesstedet efter få sekunder, og lægen Ian Roberts tog sig omgående af den chokerede Grosjean.

epa08850742 Flames on the crash site of French Formula One driver Romain Grosjean of the Haas F1 Team during the start of the Formula One Grand of Bahrain on the Bahrain International Circuit in Sakhir, Bahrain 29 November 2020. EPA/Kamran Jebreili / Pool Fold sammen
Læs mere
Foto: Kamran Jebreili / Pool.

Over teamradioen kom der besked til Haas-pitten om at franskmanden var omtrent uskadt, og han blev med ambulance overført til banens Medical Centre, hvor man konstaterede, at han var sluppet med overfladiske brandsår.

Herfra blev han med helikopter ført til et MDF Military Hospital for behandling for et eller flere brækkede ribben.

Løbet blev omgående afbrudt, og efter redningsaktionen gik banens officials i gang med at genopbygge autoværnet med henblik på at genoptage løbet.

Kevin Magnussen returnerede sammen med resten af feltet til pitten, hvor han med Haas-teamet flere gange så crashen på TV.

»Når men ser den slags, håber man bare på heldet,« sagde teamchef Guenther Steiner.

»Jeg vil gerne takke FIA´s læge Ian Roberts,, chaufføren på hans bil Alan van der Merwe og banens redningsfolk – de gjorde et stykke fantastisk arbejde med at redde Romain.«