Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Regn gjorde forholdene overordentligt vanskelige for Formel 1-kørerne i fredagens første træning på italienske Monza-bane.
Sergio Perez, Kimi Räikkönen og flere andre kørte af banen, mens andre drejede rundt, og træningen måtte flere gange afbrydes af røde flag.
Da regnskabet skulle gøres op, rakte Kevin Magnussens hurtigste tid til en 14.-plads blandt de 20 kørere. Hverken Perez eller Räikkönen blev dog noteret for en tid.
Danskeren gennemførte syv omgange, og hans bedste tid lød på 1 minut og 34,715 sekunder. Det var 6,810 sekunder langsommere end sidste weekends vinder, Charles Leclerc, som klarede glatbanekørslen bedst.
McLarens Carlos Sainz var næsthurtigst, mens Lando Norris satte sig på tredjepladsen.
Magnussens teamkollega Romain Grosjean var en anelse langsommere end Magnussen på 16.-pladsen.
Der venter kørerne endnu en træning fredag klokken 15 og en mere lørdag klokken 12, før det tre timer senere gælder kvalifikationen.
Søndag køres der om point på banen. Mercedes-køreren Lewis Hamilton topper VM-stillingen med 268 point, hvilket er 65 point flere end den anden Mercedes-kører, Valtteri Bottas.
Magnussen ligger nummer 16 med 18 point med otte grandprixer tilbage.
Monza-banen i Italien er 5,8 kilometer lang. Den tidligere racerkører Rubens Barrichello er indehaver af omgangsrekorden på 1 minut og 21,046 sekunder, som han kørte sig til i 2004.
/ritzau/