Forfejlet integration i Danmark

Der blev uddelt tørre tæsk til Danmark i gårsdagens avis. Her fremgik det, at integrationen af fremmede på det danske arbejdsmarked er blandt verdens dårligste. Faktisk tager Danmark verdensrekord i disciplinen herboende, arbejdsløse kvinder, født uden for landet. Tallene stammer fra OECD, der i en ny analyse sammenligner arbejdsløsheden blandt indfødte og tilkommere i en lang række europæiske lande. Konklusionen er, at især indvandrerkvinder er fraværende på det danske arbejdsmarked, men at indvandrermænd også halter meget efter deres danskfødte kønsfæller. Når man samtidig medtænker, at tilknytning til det danske arbejdsmarked er en afgørende betingelse for integration og deltagelse i det danske samfund, står vi med et både økonomisk, socialt og demokratisk problem. Skal integrationen forbedres, sådan som de fleste er enige om, at den skal, så må mange flere fremmede i arbejde og aktivitet. Ellers fortsætter tendensen til parallelsamfund og ghettodannelse til skade for alle.

De fleste havde nok på fornemmelsen, at der stadig er store integrationsproblemer i Danmark, men få havde forudset, at det står så ringe til, som tallene indikerer. Indvandrernes »underbeskæftigelse« ligger på knap 20 pct. for kvindernes vedkommende og mændenes på mere end 11 pct. Det bringer os samlet set op på en europæisk fjerdeplads, kun overgået af Holland, Sverige og Norge, og må efterlade et stærkt indtryk på alle, der tager integration alvorligt. Selv om tabuiseringen af problemet med indvandringen blev brudt i 2001 med den borgerlige regerings tiltrædelse, hvilket har gjort det meget nemmere at tale om problemet, er der stadig meget at gøre for at forbedre situationen. Én ting er at lukke for masseindvandringen. Det er sket. En anden ting er ligesom mange andre lande at tiltrække og udvælge indvandrere med stærkere ressourcer, uddannelsesmæssigt såvel som mentalitetsmæssigt. Det kan f.eks. ske gennem de såkaldte Green Card-ordninger, men vi skal i det hele taget blive bedre til at tænke konstruktivt og kreativt for at få adgang til den nødvendige arbejdskraft fra udlandet og i videst muligt omfang fjerne sovepuder og demotiverende socialhjælp. I lang tid har vi tænkt indvandring udelukkede som et problem. I dag må vi erkende, at den også repræsenterer en chance og en udviklingsmulighed for hele landet.

Hvad vi skal helt væk fra og her har regeringen taget en vigtig tørn er den udtjente forestilling om, at Danmark skal være hele verdens socialkontor, og at enhver grænsedragning er xenofobisk eller ligefrem racistisk. Begge dele er nonsens. Et frit land forsøger selv at vælge sin skæbne, og et af midlerne hertil er at regulere indvandringen til alles bedste. Ingen er tjent med grænseløs altruisme, heller ikke dem, der umiddelbart får gavn af den. Danmark skal være åbent for de bedste og mest motiverede indvandrere. De lader sig nemlig bedst integrere i fællesskabet.