Fordelen ved lavere topskat er undervurderet

De økonomiske fordele ved at sænke topskatten er formentlig langt større, end mange af de senere års analyser viser. Der er usikkerhed om, hvor store gevinsterne vil være, men alle hidtidige undersøgelser på dette områder underdriver mere end de overdriver de positive langsigtede effekter af lavere topskatter.

Det er professor ved Aarhus Universitet, Nina Smith, der slår dette fast, efter hun de senere dage er blevet citeret for at sige, at de hidtidige undersøgelser på dette områder er for usikre, og skattedebatten derfor let ender i en slags religionskrig, der er mere baseret på tro, end på konkret viden.

Nina Smith går for at være en af Danmarks absolut førende eksperter inden for de minefelter, der udgøres af skat, arbejdsmarkedsforhold og mulighederne for at finansiere velfærdsstaten på længere sigt. Hun har som tidligere vismænd, medlem af Velfærdskommissionen og mange andre analysearbejder leveret banebrydende forskning på dette områder, og nu peger hun så på, at Danmark bør hæve grænsen for, hvornår topskatten sætter ind, ganske betydeligt.

I dag rammer topskatten på 15 procent al indkomst over 347.200 kroner, men den grænse kan med fordel hæves til måske 500.000 kroner eller mere endnu. En sådan lavere topskat vil nemlig få danskerne til at arbejde mere, gå senere på pension, kræve mindre ferie, uddanne sig mere, udføre mindre sort arbejde og hjemligt gør-det-selv-arbejde, lige som det kan bremse udvandring og hjerneflugt og tiltrække udenlandske eksperter.

Nina Smith peger på, at der mangler gode og solide undersøgelse af, hvordan lavere skatter vil påvirke dansk økonomi på længere sigt.

Vel er der lavet mange analyser de senere år af, i hvor høj grad lavere skatter kan skabe så meget dynamik og økonomisk fremgang herhjemme, at de mere eller mindre finansiere sig selv. Men de fleste af disse undersøgelser bygger ikke på veldokumenteret viden om de langsigtede effekter, som vil opstå over de næste ti til 20 år. Dermed undervurderes de positive effekter af at sænke topskatten.

Når økonomerne har det med at undervurdere tallene skyldes det måske også, at de vil disciplinere politikere og ikke friste dem til at lave store ufinansierede skattereformer, som vil gøre det vanskeligt at finansiere velfærdsstaten på længere sigt, fremhæver professoren.

»Man kan ikke lave en skattereform, der er 100 procent socialt retfærdig, hvis man også vil øge udbuddet af arbejdskraft. Vælger man at sænke bundskatten, har det klart mindre effekt på arbejdslysten end en nedsættelse af topskatten.«

En højere grænse for, hvornår topskatten sætter ind, vil næppe kunne finansiere sig selv fuldt ud og 100 procent på kort sigt, vurderer Nina Smith. Men graden af selvfinansiering må ventes at være større, end de tæt ved 60 procent, som vismændene eksempelvis peger på.

Alligevel vil et af de store spørgsmål være, hvordan der bliver råd til at sættes skatten ned, så de sidste 20 procent hentes hjem. Det klart bedste vil være at øge boligskatterne og udfase det nuværende skattestop på dette område, vurderer professoren. Eller indføre brugerbetaling på offentlige ydelser. Lige nu er boligmarkedet dog under alvorligt pres. Derfor må boligskatter øges gradvist og med overgangsordninger. Grønne afgifter kan også være med til at betale for lavere personskatter.

»Hvis jeg skal komme med et bud med min faglige men ikke fuldkomne viden, så vil det bedste være, at sætte grænsen for, hvornår der skal betales topskat, op. Den skal væsentligt op i forhold til nu, sådan at mange faguddannede og veluddannede personer slipper for topskatten,« siger Nina Smith.

Hvis konjunkturerne nu udvikler sig meget negativt, kan en del af skattelettelsen måske gives uden fuld finansiering.

»Men ufinansierede skattelettelser er problematiske, fordi det danske velfærdssamfund på lang sigt står over for store udfordringer. Vi skal betale for det voksende antal af ældre og færre erhvervsaktive. Derfor er det yderst vigtigt, at der også fremover er en stor og velkvalificeret arbejdsstyrke. Det kan en lavere topskat bidrage til,« siger Nina Smith.