Sådan lyder nogle af ordene, man kan hæfte på statsministerens nytårstale i aftes. Det var ikke en tale, der indskriver sig blandt de nytårstaler, man husker i mange timer. Men talen havde alligevel en vigtig kvalitet: Den bekræftede, at regeringens projekt stadig er det brede projekt, som mænd og kvinder, unge og gamle og syge og raske kan være trygge ved. Tryghed, men ikke så den udvikler sig til en sovepude. Frihed, men ikke så den giver fri bane for dem, der er bedst til at rage til sig. Statsministeren citerede fra Socialdemokraternes sang »Danmark for folket« sætningen om, at der skal være »plads til alle ved samfundets bord« og gjorde dens drøm til sin egen. Til glæde for sine egne rødder huskede han os alle på, at velfærd ikke fritager den enkelte for det personlige ansvar for børn, eget helbred, miljøet, og så videre.
Muhammedkrisen fik sit. Nu mener statsministeren, at danskerne stod sammen da det gjaldt - det har han ret i - og han talte ikke længere om »får og bukke« i forhold til ytringsfrihedens forsvar. Irak, der er blevet en sten i skoen, er forhåbentlig et overstået kapitel i 2007, lød det.
Kedelig, vil nogle sige. Men talen var ærlig, fordi den gjorde det klart, at kommunalreform og kvalitetsreform i det offentlige er lige så nødvendige som de er besværlige. Talen var Foghs udgave af Den danske model. Det var slet ikke nogen dårlig tale.
UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger
