Formedelst 48.000 kr. skiftede en vinrød Rover 620 ejer. Sælgeren var Villy Søvndal, der ikke længere fandt det foreneligt med sit hverv som venstrefløjens frontfigur at eje et køretøj, der både var benzinslugende, og som statsministeren konsekvent har fornøjet sig med at kalde for en »luksusvogn«.
At 620’eren ikke kører langt på literen er uomtvisteligt. Mere tvivlsomt er det dog, om en tussegammel Rover fortjener betegnelsen luksus; salgsprisen på de beskedne 48.000 kr. antyder, at det gør den næppe. Men det er da bestemt en nobel britisk vogn – som Søvndal altså bare ikke turde beholde på grund af statsministerens mobning.
For da det kom til stykket, svigtede modet til at stå ved, at han kørte u-socialistisk. Han kunne faktisk ellers have gjort en selvstændig pointe ud af, at Roveren markerede den ny tids SF-formand. Tænk på, at da Holger K. Nielsen stod i spidsen for folkesocialisterne, strejfede han kummerligt rundt i en Citröen Berlingo – tøffelheltens klassiske bilvalg, landevejens svar på Fjällräven-rygsækken.
Der er med andre ord sket noget i SF. Ikke bare i forhold til formandens bil-præferencer, men også med partiet som sådan. Hvad ingen troede muligt, er i dag en kendsgerning. Søvndal har revitaliseret partiet.
Da han i sin tid kandiderede til formandsposten, blev han betragtet som et kedeligt, gråt, gammelt, tilbageskuende og defensivt valg. Underforstået: Den unge modkandidat Pia Olsen stod for al dynamikken. Det er selvfølgelig svært at vide, hvordan Olsen ville have klaret udfordringen, men uomtvisteligt er det, at Søvndal har givet SF ny luft, og partiet står ifølge meningsmålingerne til en rekord-tilslutning.
Deraf naturligvis den store opmærksomhed fra Fogh. For statsministeren kan nemlig bruge Søvndals succes i et snedigt spil, der har til formål at marginalisere og ignorere Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt. Planen er, at Søvndal skal udstilles som oppositionens sande leder; vælgerne skal bringes til at forstå, at kampen ved næste valg står mellem Anders og Villy – ikke mellem Anders og Helle.
I den sammenhæng tjener Roveren naturligvis kun som rekvisit. Den er blevet brugt som afsæt for de mange drillerier mellem Fogh og Søvndal. Statsministeren ved, at vælgerne godt kan lide, når politiske modstandere kan tjatte godmodigt til hinanden. Det ved Søvndal også. Og netop dér er der sammenfaldende interesser.
Man så det demonstreret ved Venstres sommergruppemøde i august, da Fogh og Søvndal duellerede drilsk/kærligt – selvfølgelig med Roveren som omdrejningspunkt.
Socialdemokraterne hader disse muntre optrin mellem statsministeren og SF-formanden. De føler nemlig, at Søvndal uforvarende kommer til at legitimere Foghs spil. Et spil der har til formål at sætte et skræmmebillede op for danskerne: At en Helle Thorning-regering vil være fuldstændig styret af den charmerende, men – i borgerlig optik – meget farlige SF-formand.
Det er således helt centralt for strategien, at Søvndal i vælgernes bevidsthed fastholdes som en yderfløjspolitiker. Nok er han en flink fyr, nok har han en forsonende svaghed for klassiske britiske biler – men når alt kommer til alt, er han hard core socialist. Sådan vil de borgerlige strateger gerne fremstille ham.
Set i dét lys var det som sendt fra himlen, at Søvndal og Pia Kjærsgaard for nylig gerådede ud i et gevaldigt slagsmål om, hvorvidt unge SFere havde chikaneret. Hvad der præcist skete på Slotspladsen, er fortsat uklart. Men det lykkedes Pia Kjærsgaard – sekunderet af Venstre og de Konservative – at rejse mistanken om et parti med autonome sympatier.
Og sådan ser Fogh ham gerne opfattet: som den karismatiske og charmerende, men også farlige socialist, der nu går målrettet efter køretøjer i en helt anden klasse end den gamle, vinrøde Rover. Nemlig ministerbiler.
UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger
