Fogh, DR og ytringsfriheden

Når alt kommer til alt er det DR, som tilsyneladende har et problem her - ikke statsministeren

2006 blev året, hvor danskerne diskuterede ytringsfrihed som aldrig før, men tilsyneladende er vi ikke alle blevet klogere. I hvert fald ikke hvis man skal dømme efter reaktionerne på statsministerens kritik af Danmarks Radio, som via filmen »Den Hemmelige Krig« og talrige efterfølgende nyhedsindslag har postuleret, at regeringen har vildledt Folketinget i sagen om overdragelse af afghanske krigsfanger til amerikansk varetægt.

Medieforskere og den samlede opposition overfaldt i går statsminister Anders Fogh Rasmussen på grund af ytringerne i denne avis, hvor Fogh angreb DRs troværdighed, efter at nye oplysninger har fået centrale anklager i Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm til at krakelere. Statsministeren tillod sig også at opfordre Danmarks Radio til selv at foranstalte en undersøgelse af sine egne journalistiske processer.

I fuldt alvor fremfører oppositionen og medieforskerne nu, at det er et overgreb på DR. At det er en knægtelse af DRs ytringsfrihed. At det er et angreb på DRs uafhængighed og den direkte vej til selvcensur. Man skulle ikke tro, at de sammen med det øvrige danske samfund har gennemlevet den sunde debat om ytringsfriheden, som Muhammed-krisen trods alt afstedkom.

For naturligvis har statsministeren ret til at kritisere DR. Ytringsfriheden er nu engang indrettet således, at den også gælder landets politiske leder - og i øvrigt andre politikere, som måtte være utilfredse med et givent medies dækning af en sag eller dets journalistiske linje. I den konkrete sag er statsministeren oven i købet den angrebne part. Skulle han ikke have lov til at svare igen, ville ytringsfriheden da for alvor være på hælene i det danske samfund.

Er der så noget i statsministerens udtalelser, der undergraver DRs mulighed for i fremtiden at lave kritisk journalistik mod den siddende regering? Nej, også her går kritikerne galt i byen. Det havde været problematisk, hvis landets regeringsleder som følge af et kritisk indslag havde foranstaltet en uvildig undersøgelse af DRs redaktionelle indhold med det slet skjulte formål at forhindre noget lignende fremover. Det ville have været uacceptabel politisk pression. Overhovedet at foreslå en undersøgelse er naturligvis en gråzone at bevæge sig ud i for en statsminister - men han holder sig på den rigtige side af stregen. Fogh nøjes med at opfordre Danmarks Radio til at tjekke sine egne arbejdsgange, hvilket egentlig ville tjene DRs troværdighed vel.

For når alt kommer til alt er det Danmarks Radio, som tilsyneladende har et problem her - ikke statsministeren. Kritikken af Fogh er med til at spille bolden over på hans banehalvdel, og det er givet bekvemt for oppositionen. Men det egentlige problem i denne sag er, at de oplysninger, DR har bragt frem om fangeoverdragelsen i Afghanistan i 2002, måske er utroværdige. Det burde være i ethvert seriøst medies egen interesse at bruge den nye viden til at godtgøre, om man har begået fejl eller ej. Og det var vist bare det, Fogh sagde.