Zlatan-statue udsat for hærværk igen: Nu er den faldet

Zlatan er faldet.

Ikke hvis man spørger ham selv naturligvis, men statuen af ham i Malmø er endnu en gang blevet vandaliseret.

Denne gang i en så tilstrækkelig grad, at den ikke længere står op og måske nu vil blive fjernet.

Det er natten til søndag, at utilfredse fans atter en engang har aflagt statuen af Zlatan Ibrahimovic et besøg for at udøve hærværk på den, og det er lykkedes at få savet endnu et ben over på statuen, så den er faldet ned over det hegn, der var sat op for at beskytte. Det gjorde myndigheden senest, den fik en kærlig behandling af nogle bøller og fik skåret næsen af.

Statuen er egentlig en hyldest af en sand Malmø-knægt, der voksede op og blev en stor stjerne på verdensplan, men da den svenske angriber i november gik ud og fortalte, at han har investeret i den rivaliserende klub Hammarby, røg tilliden fra en række fans af barndomsklubben Malmø FF.

I december blev statuen blandt andet overhældt med maling, og den ene fod er blevet savet af, ligesom næsen altså blev det, mens den gyldne farve også blev tildækket af sølvfarve. Under statuen blev der skrevet racistiske slagord og dødstrusler.

Bøllerne har tilsyneladende noget med at efterlade en genstand på statuen efter deres besøg. Tidligere er et toiletsæde blev hængt over statuens udstrakte arm, mens de søndag havde hængt en t-shirt med teksten 'Sverige' på hovedet af den.

Zlatan Ibrahimovic er i en alder af 38 år denne vinter skiftet til AC Milan.