Zlatan raser i opsigtsvækkende interview: 'Han ødelægger det, jeg har bygget op!'

Den zvenske løve kan stadig brøle højt!

I et stort og opsigtsvækkende interview med den svenske avis Expressen langer fodboldsuperstjernen Zlatan Ibrahimovic blandt andet ud efter den svenske landstræner, Janne Andersson - der overtog landsholdet lige efter Zlatans farvel i 2016

Den 38-årige svensker påpeger, at Janne Andersson til at begynde med havde så bort fra en flere landsholdsspillere med en anden etnisk baggrund. Først da pressen begyndte at kritisere landstræneren, ændrede det sig.

»Første samling. Hvad skete der? Hvor mange med en anden baggrund var inkluderet? Ingen,« siger Zlatan.

»Først var der ingen med en anden baggrund på landsholdet. Så får han spørgsmålet. Så bøjer han sig. Og siden kommer der flere til. Der ødelægger han det, som jeg har bygget op igennem 20 år. Hvis det er noget, han står for, så skal han stå for det - og ikke ændre sig, fordi der bliver stillet spørgsmål ved det.«

»Jeg mener...det handler ikke om, at der absolut skal være spillere med anden baggrund (på landsholdet, red.). Selvfølgelig ikke. Men du skal være med på landsholdet, hvis du fortjener at være med, og hvis du er en god fodboldspiller.«

»Da jeg så den første landsholdstrup (under Janne Andersson, red.), var det som om, at nogen sendte en besked: 'Det, Zlatan har gjort, og det, Zlatan, står for - det er ikke okay her.«

Zlatan Ibrahimovic, der stadig er aktiv i den amerikanske MLS-klub LA Galaxy, mener i det hele taget, at det nuværende svenske landshold er alt for indspist.

»Det er en sekt. Og den sekt forbliver den samme, selv om der er bedre spillere derude. Du nægter at erstatte det, der er i gryden. Du bruger de samme ting hver dag. Du bliver fastlåst, og læner dig op ad de samme spillere.«

»Med al respekt: Marcus Berg? Hvor mange kampe har han spillet nu? Han har ikke scoret ... i 20 kampe? Han spiller stadig. Havde det været mig ... så havde de allerede efter to kampe sagt 'han scorer ikke', 'han er ikke god nok',« lyder det fra Zlatan.

Det svenske nationalikon står noteret for 116 landskampe med 62 mål til følge.

Zlatan er i disse dage hjemme i barndomsbyen Malmø, hvor en statue af ham afsløres tirsdag.