Vilde scener! Se jublende fans modtage Schøne efter klubskifte

Lasse Schøne, olé! Lasse Schøne, olé! Lasse Schøne, olé!

Den danske landsholdsstjerne Lasse Schøne har fået en særdeles varm modtagelse af fansene fra sin kommende klub, Genoa CFC i Serie A.

For få minutter siden landede Schøne med privatfly i den store italienske havneby fra Amsterdam, hvor han har spillet i syv år for Ajax Amsterdam.

Her ventede i hundredevis af fans til at modtage deres nye danske landsholdsspiller med sang og jubel og autograf-skrivining, hvilket kan ses i video-klippene herunder.

Nu venter der bare det obligatoriske lægetjek og en underskrift-seance, før den danske midtbaneveteran kan kalde sig Serie A-spiller.

Det er noget, Genoa CFC's mange tifosi i den grad kan bruge til noget, hvilket scenerne i lufthavnen da også bevidnede.

Det er da også en stor dansk profil, som Serie A-klubben har fået fingrene i.

Gennem syv sæsoner har 33-årige Schøne været en stor profil for Ajax Amsterdam, som han har ført til flere meterskaber samt en Europa League- og Champions League-finale.

Han er den udlænding, som har spillet flest kampe for den hollandske storklub.

»Det var et svært valg. Men jeg tænkte: 'jeg tager en snak med Genoa, og ser på det'. Det gik godt,« sagde Schøne til Voetbalprimeur for nogle dage siden, da nyheden om det kommende skifte kom frem:

»Genoa har planer med mig, og jeg føler mig ung. De ser på en 33-årige spiller med andre øjne i Italien, og det er et hold, der gerne vil spille fodbold. Det tiltaler mig, det samme gør Serie A,«

I den italienske klub bliver Schøne holdkammerat med landsholdskollega Lasse Lerager.