Var han indblandet i Sala-flystyrtet? Britisk politi anholder 64-årig mand

En mand er blevet arresteret i den tragiske sag om fodboldstjernen Emiliano Sala.

Han er mistænkt for mord i forbindelse med den argentinske angribers død i et flystyrt i januar.

Der er tale om en 64-årig mand fra North Yorkshire, oplyser politiet i Dorset i England, Ifølge BBC.

28-årige Emiliano Sala var på vej i et lille privatfly fra Nantes i Frankrig til Cardiff i Wales, da flyet om aftenen den 21. januar styrtede ned ved den nordlige franske kyst.

Sala, som netop var blevet solgt fra Nantes til Cardiff for et stort millionbeløb, og piloten, David Ibbotson, som var de to eneste ombordværende, døde begge i flystyrtet.