Væltet Zlatan-statue bliver fjernet

 

Natten til søndag blev statuen af Zlatan Ibrahimovic væltet i Malmø.

Og nu er den så ved at blive fjernet helt.

Det fortæller B.T.s reporter i Malmø, hvor der med danske briller er ekstra gang i den søndag eftermiddag.

Her vil fodboldklubben Malmø FF nemlig bekræfte den afsløring, som B.T. lavede fredag aften, hvor nyheden om klubbens nye cheftræner så dagens lys.

Det bliver nemlig Jon Dahl Tomasson, som fremover skal være cheftræner i den svenske storklub, og derfor har Malmø FF indkaldt til pressemøde klokken 12.00.

Jon Dahl Tomasson stopper dermed på landsholdet, hvilket også kom frem på bt.dk fredag aften.

Danskeren afløser tyske Uwe Rösler, der stoppede i december.

Du kan følge pressemødet live på bt.dk.