United-stjerne dropper landsholdet

 
Hør Faxe fortælle om rivaliseringen mellem Arsenal og Manchester United.

Det svenske landshold må klare sig uden Victor Nilsson Lindelöf.

Forsvarsspilleren har meldt afbud til de kommende to landskampe af 'personlige årsager'.

Sådan lyder forklaringen i hvert fra fra officiel side - men ifølge Fotbollskanalen.se kan grunden være en helt anden. Mediet skriver, at Victor Nilsson Lindelöfs afbud skyldes, at hans nære ven John Guidetti er blevet vraget til de kommende kampe mod Norge og Rumænien i slutningen af marts.

I forvejen har forholdet mellem Victor Nilsson Lindelöf og landstræner Janne Andersson været problematisk i den seneste tid.

Og der har været uro på landsholdet og omkring Victor Nilsson Lindelöf. I efteråret 2018 boykottede han samme med målmand Robin Olsen alle medier i forbindelse med en landdsholdssamling.

Janne Andersson beklager dog afbuddet.

»Det er selvfølgelig ærgerligt, at Victor har meldt afbud, men jeg har fuld forståelse for hans beslutning,« siger Janne Andersson til det svenske fodboldforbunds hjemmeside.

Det vakte opsigt, da landstræneren i sidste uge udtog sin trup, hvor han også begrundede fravalget af John Guidetti.

Janne Andersson fortalte dog også, at det ikke var lykkedes at få fat i angriberen personligt, men at han i stedet havde sendt en sms. I modsætning til andre spillere, der ikke fik en plads i truppen.

Victor Nilsson Lindelöf står i øvrigt også foran at skulle være far for første gang. Terminen er sat til april, mens kampene mod Rumænien og Norge spilles henholdvis 23. og 26. marts.