Ung stjerne bønfalder sin mor: Stop med de sexede billeder!

SOCCER-CHAMPIONS-ROM-POR/
Soccer Football - Champions League Round of 16 First Leg - AS Roma v FC Porto - Stadio Olimpico, Rome, Italy - February 12, 2019 AS Roma's Nicolo Zaniolo celebrates scoring their first goal REUTERS/Alberto Lingria TPX IMAGES OF THE DAY Fold sammen
Læs mere
Foto: ALBERTO LINGRIA

Nicolo Zaniolo er lige nu det allervarmeste talent i italiensk fodbold. Han stjæler overskrifter for sine ekstreme præstationer for Roma som bare 19-årig, men nu får han kamp om opmærksomheden fra en noget uventet side.

Nemlig fra sin mor. Det 19-årige supertalents 42-årige mor, Francesca Costa, har 175.000 følgere på Instagram, og her deler hun ud fra sit liv med roser til sønnen og ikke mindst en masse selfies.

Og det er en af disse selfies, der har fået det italienske stortalent til at reagere. For på et tidspunkt blev moderens trutmund lidt for meget for Nicolo Zaniolo.

»Stop mor. Hvad er det, du laver med din mund sådan der? Du er 40!,« skrev Zaniolo ifølge Corriere della Sera til en af sin mors billeder.

Francesca Costa er dog vant til opmærksomheden, for hun har i mange år været gift med Nicolo Zaniolos far, Igor Zaniolo, som selv var professionel fodboldspiller, men mest gjorde sig i den næstbedste italienske række Serie B.

Og sammen har de blandt andet fået Nicolo Zaniolo, der lige nu er et af Europas største talenter. Han har noteret sig for fem mål i sine seneste ni kampe for Roma, og flere af dem har været deciderede perler.

Lige nu har han dog altså andre ting at bekymre sig om, og det er moderens mange billeder på Instagram.

Hun er blevet mere og mere populær, og Nicolo Zaniolos kurs mod stjernerne har også fået en del fodboldfans til at fokusere på familien bag. Deriblandt altså mor Francesca Costa.