UEFA reagerer i homofobi-sag: 'Jeg skammer mig'

Ugens homofobi-sag i Superligaen er nået til UEFA.

Og Viktor Fischers protest mod de fans, der sang homofobiske tilråb rettet mod ham, høster roser.

»Jeg applauderer ethvert forsøg på at skabe større lighed og retfærdighed og ser fodbolden som en magtfuld katalysator, der fjerner alle forskelle; sociale og religiøse såvel som race-og kønsdiskriminerende. Den eneste acceptable forskel er farven på spilledragterne.«

Sådan siger præsident Aleksander Ceferin til TV3 Sport.

Og ligesom det er tilfældet hos de fleste herhjemme, ærgrer det præsidenten, at der fortsat er homofobiske tilråb på stadions rundt omkring.

»Jeg skammer mig over, at vi i Europa hver eneste weekend oplever hånlige racistiske og homofobiske tilråb uden at forstå den ødelæggende og nedbrydende effekt, de har,« siger Ceferin.

Opdateres...