Tv-seere kunne høre holdkammerats rystede udbrud

Shane Long var tydeligt rystet.

»Fuck me, man kan se hans fucking knogle,« udbrød Southampton-spilleren bramfrit.

Og det gjorde han så tydeligt, at alle tv-seere kunne høre udbruddet i onsdagens FA Cup-kamp mod Tottenham.

Sekunder forinden var holdkammeraten James Ward-Prowse faldet om efter et sammenstød med Ryan Sessegnon fra modstanderholdet.

James Ward-Prowse blev ramt på knæet af Ryan Sessegnons knopper, og han havde tydeligt ondt, da han lå i græsset.

Han vred sig og tog sig til hovedet.

Southampton-spilleren måtte efterfølgende lade sig bære ud og udskifte, mens holdkammerater og modstandere så på.

Ifølge britiske medier mistænkes det, at fodboldspilleren har pådraget sig en ligament-skade og et dybt snitsår.

Da James Ward-Prowse skadet blev skiftet ud, var stillingen 1-1. Kampen endte med en 3-2-sejr til Tottenham, da Heung-Min Son scorede på straffespark for hjemmeholdet til allersidst.

Der er allerede trukket lod til ottendedelsfinalerne i FA Cuppen.

Der ser således ud:

Chelsea-Liverpool, Reading-Sheffield United, Sheffield Wednesday-Manchester City, Tottenham-Norwich, West Bromwich-Newcastle, Portsmouth–Arsenal, Leicester-Birmingham og Derby-Manchester United.