Træner bekræfter: 'Han er tæt på at skifte til FCK'

Den finske førstemålmand Jesse Joronen bliver rygtet væk fra hovedstaden, og nu ser klubben ud til at have fundet afløseren.

Ifølge Guingamps cheftræner er den tidligere Randers-målmand Karl-Johan Jonsson nemlig på vej til klubben.

»Kalle Johnsson kommer ikke tilbage. Han venter på at blive klar til FC København,« siger Patrice Lair ifølge Fotbollskanalen.

Ståle Solbakkens førstemålmand Jesse Joronen er i et stykke tid blevet sat i forbindelse med et skfite til den italienske Serie A-kub Brescia, efter den velinformerede italienske transferjournalist Gianluca Di Marzio beskrev italienernes interesse i den **-årige finne.

'Operationen er ved at blive klargjort,' skrev han tidligere på måneden.

Og med et muligt farvel til Jesse Joronen, skal Ståle Solbakken på udkig efter en ny keeper, der kan udfordre nytilkomne Sten Michael Grystebust i FCK-buret.

En afløser, der altså ser ud til at være så godt som på plads.

29-årige Karl-Johan Jonsson, der oftest går under navnet 'Kalle' Johnson, spillede for Randers FC fra 2014 til 2017, inden han skiftede til den franske Ligue 1-klub Guingamp, der i den forgangne sæson rykkede ned.

Opdateres...