Liverpool slog stensikkert FC Porto 2-0, mens Tottenham tog en hårdt tilkæmpet 1-0-sejr over Manchester City
Her er tre ting, vi lærte af de to første kvartfinaler i Champions League.
Drømmeresultat for Tottenham
Før opgøret mellem de to engelske storhold var Manchester City favoritter - ikke bare til den samlede sejr, men også i tirsdagens kamp i Tottenham. Hjemmeholdet holdt dog stand og var i store perioder bedst - især i første halvleg. Hårdt pressede formår de så ikke bare at holde nullet, men rent faktisk også at tage sejren. Kane blev skadet, og det er et minus, men målet kom uden topscoreren. Er der fordel Tottenham?
VAR slog til igen
Hverken Tottenhams eller Manchester Citys spillere reagerede på, at Danny Rose havde arm på bolden i eget felt tidligt i første halvleg. Det gjorde VAR. Og Björn Kuipers kunne derfor dømme et korrekt straffespark til Manchester City i første halvleg. Mange vil mene, at der ikke var straffespark i situationen, da Danny Roses arm ikke var langt fra kroppen. Men det er ikke VARs skyld - det er reglerne for hånd på.
Overmatchede Porto
Portugiserne må være det dårligste hold i dette års kvartfinaler. De er ikke et dårligt hold, og de kom også til chancer mod Liverpool. Men englænderne var klasser bedre og kreerede tonsvis af store chancer. Porto sejrede over Roma i forrige runde efter to tætte kampe og var sammen med Ajax nok drømmemodstanderen. Men hollændernes samlede sejr over Real Madrid viser bare, at de er bedre end Porto. Også selvom de først spiller mod Juventus onsdag.