Superliga-profil stopper karrieren

Efter knap 16 år slutter det til sommer for Kasper Risgård.

»Jeg føler, at tidspunktet er det rette nu, hvor jeg jo sagtens kan se, at der står andre foran mig, men jeg vil gerne indrømme, at det gør forbandet ondt at nå frem til den erkendelse,« siger AaB-spilleren.

Torsdag er det blevet offentliggjort på klubbens hjemmeside, at han stopper karrieren efter den sæson.

Kasper Risgård er 26 år og har spillet 336 officielle kampe for AaB.

I denne sæson er det dog ofte blevet til en plads på bænken.

»Jeg har været en del af gamet i mange år, og når kærligheden til fodbolden som helhed og til AaB som klub er så stor, som den er, så er belutningen om at stoppe også ufattelig svær at tage,« siger Kasper Risgård:

»For mig gælder det nu om at glæde mig over de sidste måneder af mit fodboldliv, og forhåbentlig kan vi få en stærk afslutning på sæsonen. Og så ser jeg frem til en fremtidig karriere i erhvervslivet, hvor jeg er åben over for det meste, fortæller Kasper Risgård, der sideløbende med fodbolden har uddannet sig inden for international handel og marketing.«

Opdateres...