Solskjærs udtalelse forbavser

Ole Gunnar Solskjærs udtalelser vækker opsigt.

»Hvorfor siger han det overhovedet?« spørger journalisten Daniel Taylor.

Det er norske VG, der har interviewet Athletic-reporteren om Manchester United-managerens udtalelse efter sidste uges Carabao Cup-semifinalenederlag til bysbørnene Manchester City.

Her blev Ole Gunnar Solskjærs hold kørt ud af hjemmebanen Old Trafford og tabte med 1-3.

Nordmanden viste dog en snert af opsmisme efter lørdagens 4-0-sejr over Norwich, da han også blev spurgt ind til midtugens nederlag:

»Når du spiller mod Manchester City i ligacuppen, og de stiller i stærkeste opstilling, ved du, at du er på vej mod noget. For det betyder, at de respekterer os,« sagde Ole Gunnar Solskjær til BBC.

Daniel Taylor er overrasket over de 'svage udtalelser'. Ikke mindst fordi nordmanden burde 'forstå Manchester United og alt det, klubben står for'.

»Det er ikke den største sag i verden, og det kan ikke være let at skulle være forsigtig med hver eneste sætning, man siger. Man at sige dette på 'Match of the Day' (fodboldprogram hos BBC, red.) var alligevel forbavsende,« siger Daniel Taylor.

Han påpeger...

  • ... at Manchester City efter hans mening slet ikke stillede i stærkeste opstilling med målmand Ederson og topscorer Sergio Aguero på bænken.
  • ... at Manchester City var totalt overlegne 'og kunne have scoret seks mål'.
  • ... at Manchester City også stillede i en lignende stærk opstilling samme turnerings semifinale mod lavt placerede Burton Albion for et par siden, og det derfor ikke kan betragtes som respektfult over for Manchester United-

Også på sociale medier er Ole Gunnar Solskjær blevet til grin for udtalelsen fra Manchester United-tilhængere.

Som journalisten Daniel Taylor konkuderer om, hvilken tilgang nordmanden har vist til nederlaget mod de lokale rivaler.

»Det her er Manchester United, og de skal være bedre end det her.«