Sindssyge scener: To spillere jubler sig til røde kort!

Vi har fundet et par kandidater til årets dummeste spillere i Champions League.

Navnene er Krepin Diatta og Clinton Mata, og de spiller for belgiske Club Brügge.

I tirsdagens tidlige kamp var belgierne bagud 1-0 til Galatasaray, da kampen gik ind i overtiden. Her fandt Krepin Diatta så på fornem vis vej til netmaskerne og sikrede Brügge en mulig overhånd i kampen om tredjepladsen i deres pulje.

Så smed Krepin Diatta trøjen i ren og skær jubel og modtog sit andet gule kort i kampen. Se det hele øverst i artiklen.

Det koster naturligvis en udvisning, men Diatta var ikke den eneste, der ikke kunne styre glæden.

Clinton Mata formåede i sin jubel at sparke det ene hjørneflag i stykker. Og den form for overdreven jubel koster et gult kort.

Han havde såmænd et i forvejen, og dermed endte Club Brügges jubel efter 1-1-scoringen at koste to røde kort.

Kampen endte dog 1-1, og Brügge ligger nummer tre inden sidste runde - ét point foran Galatasaray. De møder Real Madrid i sidste runde - uden Mata og Diatta.