Se videoen: Juventus-stjerne er på Brøndby Stadion

Der er fornemt besøg på Brøndby Stadion mandag aften.

Juventus-stjernen Emre Can har nemlig fundet vej til opgøret mellem Brøndby og FC Midtjylland.

Det kan du se i videoen øverst i denne artikel.

Ifølge TV3 Sports oplysninger er Emre Can gode venner med Brøndbys Besar Halimi, og det skulle være forklaringen på hans besøg på Brøndby Stadion.

25-årige Emre Can kan på sit cv skrive Bayern München, Bayer Leverkussen, Liverpool og så altså Juventus, som han skiftede til før denne sæson. Derudover står han også noteret for 21 landskampe for Tyskland.

Udover Emre Can er også en anden overraskende gæst dukket op til Brøndby-FC Midtjylland.

Det er den tidligere Brøndby-træner Alexander Zorniger, som er på Brøndby Stadion for første gang, siden han blev fyret i februar i år.

Her kan du se en video af Zornigers ’comeback’ på sin gamle hjemmebane.