Den danske landsholdsangriber Kasper Dolberg har for alvor fundet målstøvlerne frem.
Onsdag aften fik Nice-angriberen igen nettet til at blafre, og dermed scorede han for tredje kamp i træk.
Scoringen faldt mod Saint Etienne i den franske Ligue 1, hvilket bringer den 22-årige landsholdsspiller op på fem ligascoringer.
Du kan se scoringen i videoen øverst i artiklen.
For to uger siden scorede danskeren mod Lyon, inden han sidste weekend så også vandt vej til netmaskerne mod Angers.
Onsdagens kasse var dog i den noget nemmere afdeling, da Dolberg fik en returbold placeret lige for fødderne af ham, inden han nemt og sikkert kunne gøre det til 1-1.
Det uafgjorte resultat holdt dog ikke længe, og Nice er således bagud 3-1 efter første halvleg.
Inden onsdagens opgør lå Nice nummer 13 i ligaen.