Premier League-stjernen Hector Bellerin ferierer i Hornbæk

Den nordsjællandske badeby Hornbæk er vant til fashionable gæster.

Nu har byen igen fået fint besøg. Endda af en Premier League-stjerne midt i sæsonen.

Arsenals skadede back, Hector Bellerin, ferierer netop nu i på den sjællandske nordkyst. Det fortæller spanieren selv på både Instagram og Twitter.

24-årige Bellerin har uploadet billeder af sig selv i et sommerhus i Hornbæk. Her slapper han af blandt bøger og havemøbler. Grunden til, Bellerin ikke er sammen med holdkammeraterne i storklubben Arsenal, er at han stadig er på vej tilbage, efter han pådrog sig en gruson korsbåndsskade i januar måned.

Siden har den spanske landsholdsspiller kæmpet for at komme tilbage. Han ventes at være tilbage på banen i løbet af efteråret. Noget af tiden indtil da bruger Bellerin på at nyde livet tæt på Kattegat.

Hector Bellerin er kendt som en af Premier Leagues mere flamboyante og politisk bevidste spillere. Spanieren er blevet et stilikon, men det har både gode og dårlige sider. Der råbes åledes lidt af hvert mod spanieren, når han smider sit eget tøj og iklæder sig Arsenal-dragten.

»Problemet er at folk har en forestilling om, hvordan en fodboldspiller skal se ud. Hvis du opfører dig en smule anderledes, bliver du et mål. Der er et pres for ensartethed, men du skal være i stand til at udtrykke dig selv her i livet,« har Bellerin sagt til den engelske avis The Times.