Premier League ombestemmer sig: Går tilbage til resten af Europa

De troede, de skulle være foregangsliga for resten af Europa.

Men nu har den engelske Premier League ombestemt sig, når det kommer til reglerne for transfervinduet.

Premier League har netop besluttet, at man dropper tiltaget om at lukke vinduet dagen før første runde i sæsonen, skriver BBC.

Det var en regel, Premier League og de i alt 92 hold i de fire bedste rækker i England, indførte for første gang i 2018, efter flere havde givet udtryk for deres irritation ved at hold kunne handle efter sæsonstart.

Nu går Premier League tilbage til at lukke samtidigt med de øvrige, europæiske ligaer, hvilket til sommerens transfervindue vil være 1. september.