Ny VAR-farce i Superligaen: 'F..king latterligt!'

Så skete det igen!

Superliga-dommernes nye videohjælpemiddel VAR (Video Assistent Referee) har igen fået sindene i kog hos fodboldfans. Denne gang skete det i aftenens kamp mellem Lyngby og FCK på Lyngby Stadion.

Først fik FCK underkendt et mål af Victor Nelsson for offside. På de langsomme gengivelser så den dom dog særdeles tvivlsom ud. VAR kiggede på situationen, men til de flestes store overraskelse stod dommer Morten Kroghs dom ved magt.

To minutter senere kom VAR igen i negativt fokus. FC Københavns Viktor Fischer faldt om i feltet, og dommeren dømte straffe. Men på de efterfølgende tv-gengivelser lignede det bestemt, at Lyngby-spilleren Marcel Rømer lavede en legitim tackling.

Situationen blev set igennem - men på mærkværdig vis blev dommeren ikke hidkaldt til selv at se situationen igennem. Det havde VAR-chef Michael Johansen ellers opfordret til efter VAR-kontroversen i Parken forn en uge siden.

De mulige fejlkendelser fik straks spandevis af Superliga-følgere til tasterne på Twitter. Og de havde ikke meget pænt at sige om VAR-tilføjelsen til dansk fodbold.

Herunder et lille udsnit:

  • Nu kan vi lige så godt slukke for VAR! Og Michael Johansen kan godt pakke sine forklaringer og historier langt væk
  • Hold kæft hvor er var fucking latterligt!!! Det er så ligegyldigt at det er der.
  • Bernio Verhagen har mere at gøre i fodbold end VAR
  • VAR har da spillet total fallit i superligaen idag. Plus Er det ikke også snart på tide alle dommer i superligaen bliver fuldtidsprof?
  • Det er jo en joke med det VAR
  • Er folk stadig PRO VAR ? #sldk kæft hvor er det ringe, mens det ødelægger sporten.
  • Hvor er det fucking pinligt at være vidne til. VAR er en farce - få det nu afskaffet ASAP!! Det er en klods om benet på både dommere og spillere. Uddan dommerne i stedet, giv dem bedre vilkår og gør dem fuldtidsprofessionelle. Det her er for meget.
  • Må jeg komme med et forslag? De penge man bruger på VAR doneres i stedet til Red Barnet, så gør de da gavn.
  • Nu kan man simpelthen ikke forsvare VAR mere med alle de fejl der begås
  • VAR i Superligaen er en joke. Eller en tragedie. Pick your choice.