Nej, nej, nej! Arsenal-anfører taber FA Cup-trofæet

Nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej...

Pierre-Emerick Aubamayang var hovedpersonen for Arsenal under FA Cup-finalen. Han var også hovedpersonen, da trofæet skulle løftes efter kampen. Og så gik det galt.

Arsenal-anføreren havde netop fået trofæet i hænderne efter 2-1-sejren over Chelsea i finalen, hvor han scorede begge Arsenals mål. Men på vej over til holdkammeraterne for at løfte trofæet, gik det galt.

Her havde Arsenal-anfører ikke lagt mærke til, at den bund af sølv, som trofæet stod på, ikke er en del af trofæet.Derfor tog han trofæet med fod med over mod holdkammeraterne, og det var dømt til at gå galt, da han skulle til at løfte trofæet.

Aubameyang måtte derfor samle trofæet op fra jorden, mens holdkammeraterne og en solid håndfuld millioner seere hjemme i stuerne fulgte med på tv. Se det øverst i denne artikel.

Derfor måtte Aubameyang også på lidt anderledes vis løfte pokalen med en hånd under foden i bunden, og på efterfølgende fejringsbilleder kan man se, at foden helt er forsvundet.

Du skal ikke meget mere end et par dage tilbage, før en lignende situation skete.

Her var det Zenit St. Petersborg, der skulle til at løfte pokalen, og her fik anfører Branislav Ivanovic også smidt glaspokalen på jorden.