Medie: Udenlandske pengemænd vil købe Parken

Parken Sport & Entertainment kan meget vel snart blive præsenteret for et købstilbud.

Det skriver Inside Business. For en gruppe af udenlandske investorer har tilsyneladende rettet sigtekornet mod det danske selskab.

Ifølge mediet kommer der i løbet af ugen et konkret tilbud på bordet, som bestyrelsen kan tage stilling til fra gruppen, der har den store amerikanske investeringsfond Fortress bag sig, og også Redstone Advisors skulle have en finger med i spillet.

Og ifølge mediet er det ikke småbeløb, der er tale om, for investergruppen vil foreslå en samlet pris på Parken på 1-1,2 milliarder kroner.

Samtidig har gruppen også en klar plan for, hvad man vil med Parken Sport & Entertainment, hvor der bliver prioriteret i forhold til fokusområder. Der skal være fokus på sporten - altså F.C. København - og Parken som Danmarks nationalarena. Det betyder, at investorerne vil droppe det populære badeland og feriested Lalandia og kontorejendommene på Østerbro.

Ifølge Inside Business har der også allerede i den grad været snak parterne imellem. Ifølge mediet har investorgruppen allerede talt med Parkens storaktionær LD, der angiveligt ikke er afvisende overfor planen.

Opdateres...