Medie: Kai Havertz kan blive Liverpools dyreste

 

Liverpool kan være på vej til at slagte sparegrisen og bruge mange penge på én spiller.

Faktisk flere penge, end klubben nogensinde har brugt på én mand.

Ifølge spanske Mundo Deportivo er 20-årige Kai Havertz på vej til Liverpool for at forstærke holdets offensiv.

Går skiftet igennem, bliver det tyske supertalent rekordkøb for Liverpool-klubben.

Det engelske bud på Bayer Leverkusen-spilleren ligger angiveligt på 107 millioner pund - svarende til cirka 935 millioner kroner - og mediet skriver, at Liverpool har mødt repræsentanter fra den tyske klub.

Flere store klubber som Barceelona, Manchester united og Bayern München har angiveligt vist interesse i den offensive midtbanespiller.

Havertz slog igennem allerede som 17-årig og har på nuværende tidspunkt spillet 126 førsteholdskampe for Bayer Leverkusen. Det har kastet 31 mål og 23 målgivende afleveringer af sig.

Kai Havertz har også spillet syv landskampe for Tyskland.