Medie: FCK risikerer kæmpe straf

Forestil dig, at tribunen med FC Københavns meste larmende og entusiastiske fans pludselig ikke var der.

Det kan ende med at blive til virkelighed, hvis tilhængerne fortsat anvender pyroteknik og UEFA-kritiske bannere.

Det erfarer TV3 Sport.

FCK fik en samlet bøde på 523.000 kroner, efter de i Europa League-opgøret mod Malmö FF anvendte netop pyroteknik samt et banner med skriften ‘UEFA Mafia’.

Ifølge mediets kilder nærmer de forsvarende danske mestre sig en straf udover den bøde, de allerede har fået.

Kommer FCK-fansene til at gøre det igen, vil hammeren altså falde og den kendte ‘Sektion 12’, der er den nederste del af B-tribunen.

Den del af tribunen omfatter 4.700 siddepladser.

I FC København fortæller man også, at man ærgrer sig over at skulle bruge penge på bøder.

»Vi vil hellere anvende dem på positive tiltag for vore fans,« siger Jes Mortensen, der er pressechef i FCK, til TV3 Sport.

»Vi anerkender fuldt ud, at der en lovgivning og nogle regler på området. Vi går meget langt for at bekæmpe brugen af pyroteknik. Vi har en grundig dialog med de forskellige fangrupper og gør det klart for dem, at det ikke er tilladt.«

Han oplyser desuden, at alle visiteres ved indgangen til Parken, og at straffen for at anvende det kan være udelukkelse fra kampe i to år både på ude- og hjemmebane.

Næste opgave for FC København er torsdag, når de gæster FC Lugano. Den kamp kan du følge lige her på bt.dk fra klokken 21.00.