Manchester United skuffer i CL-hjemmekamp

Foto: SERGIO PEREZ

Manchester United og Valencia spillede tirsdag 0-0 i Chmapions League.

Real Madrid led derimod et choknederlag til CSKA Moskva, og Ajax sikrede sig overraskende et point ude mod Bayern München.

Den engelske storklub Manchester United har i øjeblikket svært ved at leve op til fordums styrke.

Tirsdag kunne manager José Mourinho se sit mandskab spille 0-0 på Old Trafford mod Valencia i Champions League.

Det var to mandskaber, der var ramt på selvtilliden, som stod over for hinanden i Manchester.

Værterne fra United blev i sidste uge sendt ud af den engelske ligacup og tabte i weekenden til West Ham i Premier League, mens Valencia er placeret på en 14.-plads i den spanske liga.

Kampen var ikke nogen åbenbaring, men efter pausen tilspillede United sig et pænt antal målchancer.

Efter et kvarter havde United muligheden for at bringe sig foran, da Marcus Rashford med et godt skudforsøg fra distancen ramte sidenettet.

Den franske midtbanestjerne Paul Pogba var tæt på fem minutter efter pausen, men en spansk forsvarer kom i vejen for United-spillerens skudforsøg.

Generelt tilspillede de engelske værter sig de største chancer, og 20 minutter før tid fik Romelu Lukaku testet Valencia-keeper Neto, der dygtigt fik fingerspidserne på angriberens forsøg.

I det næste angreb var Valencias Goncalo Guedes tæt på at få en friløber, men portugiseren fik ikke bolden med sig, og så var United igen på bolden.

Fem minutter før tid havde Marcus Rashford et nærgående frispark, der tog overliggeren.

Pointdelingen betyder, at Manchester United nu er uden sejr i de seneste fire kampe.

Mourinhos mandskab indtager dog andenpladsen i Champions Leagues gruppe H med fire point for to kampe. Juventus topper med seks point efter en 3-0-sejr over Young Boys.

/ritzau/

GENOPLEV AFTENENS KAMPE I BLOGGEN HERUNDER.

STILLINGEN I CHAMPIONS LEAGUE-GRUPPERNE

GRUPPE A

GRUPPE B

GRUPPE C

GRUPPE D

GRUPPE E

GRUPPE F

GRUPPE G

GRUPPE H