Et stille og roligt tilløb, et dybt stød i bolden - mål!
Under 20 minutter skulle der gå før Lionel Messi havde lavet sin første genistreg i ⅛-finalereturopgøret mellem FC Barcelona og Olympique Lyon.
Og der var lidt en mytisk klassiker inden for fodbolden, som Messi diskede op med FC Barcelonas tildelte straffespark: En vaskeægte Panenka.
Det er det berømte straffespark, hvor skytten - i dette tilfælde FC Barcelonas argentinske superstjerne - sender bolden i en blød bue over målmanden, som har smidt sig til en af siderne.
Det perfekt udførte og lirede straffespark bragte FC Barcelona foran med 1-0 mod franskmændene hjemme på Camp Nou.
Lionel Messi har alle muligehder for nu at gøre Cristiano Ronaldo kunsten efter og levere endnu en historisk præstation i Champions League.
Straffesparket blev begået mod Luis Suarez efter en fin Messi-stikning.
Dermed er det catalanske favoritmandskab videre til kvartfinalen, hvis stillingen holder. Det første opgør endte 0-0.