Lansholdsprofil gift med tv-vært

Det har været en sand kærlighedssommer.

Og nu er det så blevet fodboldspilleren Martin Braithwaites tur til at få vielsesring på fingeren.

Den danske landsholdsprofil er nemlig blevet gift med sin kæreste gennem flere år, Anne-Laure Louis.

Det er den nykårede fru Braithwaite, der afslører det med billeder på sin Instagram-profil under teksten 'The Braithwaites'.

Martin Braithwaite og Anne-Laure Louis mødtes, da danskeren spillede fodbold i franske Toulouse og skulle deltage i et sportsprogram, som Anne-Laure Louis var medvært på.

Hun har siden stoppet arbejdet som journalist og tv-vært og har startet sit eget tøjmærke.

Det forklarede Braithwaite selv i forbindelse med VM i Rusland sidste år, hvor Danmark og Frankrig mødtes i gruppespillet.

Også parrets bryllupsplanlægger, Pablo Laguia, har delt et billed fra brylluppet, hvor parrets børn er med.

Det er dog så langt fra den eneste danske sportsstjerne, der er blevet gift denne sommer.

Caroline Wozniacki og David Lee har slået pjalterne sammen. Det samme har Peter Schmeichel og modellen Laura von Lindholm.

Fra fodboldens verden har Superliga-spilleren Jakob Ankersen også fået sig en hustru. Det samme har Real Madrid-stjernen Sergio Ramos, og hun er endda også tv-vært.

Martin Braithwaite har netop færdiggjort et lejeophold i spanske Leganés og står lige nu til at skulle tilbage til Middlesbrough.