Landsholdsangriber vil væk: ‘Det har været en rigtig mærkelig tid’

 
Pierre-Emile Højbjerg reddede Danmark fra en skuffelse i overtiden, da Danmark var på besøg i Kosovo. Danmark kom bagud Fold sammen
Læs mere

Nicolai Jørgensen har brug for luftforandring. Han er klar til at forlade Feyenoord. Og gerne allerede til sommer.

»100 procent. Det tror jeg godt, at det kunne være. Samtidig ved jeg ikke, hvad klubben har af planer. De har nogle gange sagt nej til, at jeg kunne komme væk. Og så er det måske lidt specielt at sætte mig på bænken. Nu må vi se, hvad der sker til sommer. Jeg skal have et møde med klubben,« siger landsholdsangriberen.

Den 28-årige Feyenoord-angriber har de seneste uger siddet mere på bænken end været på banen. Og den situation er han altså jævnt træt af.

»Jeg ved, at jeg skal have et møde i næste uge med vores sportsdirektør, når jeg kommer hjem. Så må jeg høre, hvad de har at sige og tænker. Lige nu har jeg ikke rigtig snakket med nogen dernede. Det har været en lidt speciel tid på det seneste med lidt for meget drama. Jeg har bare prøvet at arbejde hårdt. Det har så ikke båret frugt,« siger Jørgensen

Giovanni van Bronckhorst er fortid i Feyenoord til sommer. Han har allerede meldt ud, at han stopper der, og så kommer Jaap Stam i stedet ind.

Den situation med van Bronckhorst har også været speciel for Nicolai Jørgensen.

»Det har været en rigtig mærkelig tid, specielt efter træneren sagde, at han ville stoppe dernede. Så er der blevet taget nogle valg, som måske er lidt anderledes end før. Specielt da jeg fik chancen mod PSV, hvor han gav mig chancen fra start, og jeg havde en rigtig god kamp. Så var jeg på bænken de næste tre kampe. Den er måske lidt svær,« siger Jørgensen, som nu glæder sig over at være med landsholdet i Schweiz.

»Når man kommer hjem og er med landsholdet, får man bare en fantastisk glæde. Specielt, når man har haft tre-fire hårde uger i Holland. Det er en kæmpe gejst, man får, når man møder ind. Jeg er sammen med mange af dem, jeg er vokset op med i fodbold.«