Gav ikke hånd: Klopp gav sin egen spiller skideballe

Jürgen Klopp var ikke tilfreds.

Liverpool spillede søndag 0-0 ude mod Manchester United på Old Trafford, og efter 71 minutter blev Jordan Henderson skiftet ud.

Og Liverpool-kaptajnen var tilsyneladende ikke tilfreds. Han gav i hvert fald ikke sin træner Jürgen Klopp hånden, da han blev skiftet ud.

Dét faldt ikke i god jord hos den tyske træner, der hev fat i Henderson og gav ham en skideballe.

Manchester United og Liverpool gav ikke publikum det helt store for pengene, da holdene spillede 0-0 på Old Trafford i en lidt tam affære.

Det sender Liverpool i spidsen af Premier League med ét point ned til Manchester City.

Manchester United risikerer at blive skubbet væk fra femtepladsen af Chelsea.

Se hele situationen omkring Klopp og Henderson øverst i artiklen.