Fodboldstjerne undersøges: Lavede racistisk 'joke' med holdkammerat

'I kan ikke engang tage en intern joke nu til dags.'

Sådan skriver Manchester Citys portugisiske superstjerne Bernardo Silva på Twitter.

Årsagen skal findes i det, han før havde smidt ud på sin Twitter-profil. En joke, der var rettet mod hans ven og holdkammerat, Benjamin Mendy.

Billedet er et splitbillede men Benjamin Mendy som ung på den ene side, mens der på den anden side er en maskot for chokoladeproduktet Conguitos.

En intern og harmløs joke, tænkte Bernardo Silva, men det er der mange andre, der ikke har.

Det nu slettede tweet har fundet sin vej ind til det engelske fodboldforbund, FA, og de undersøger netop nu, om der er tale om racisme.

Selvom Bernardo Silva har ment billedet som en joke, kan han blive dømt for racisme for brug af racistiske stereotype. Det mener Kick It Out-kampagnen, der bekæmper racisme i fodbold.

»Vi er ekstremt skuffede over at se Bernardo Silvas tweet, der siden er blevet sletttet. Racistiske stereotyper kan aldrig accepteres som 'spas', og vi er i chok over, at nogen, der er en rollemodel for millioner, ikke forstår det diskriminerende i det,« siger Kick it Out ifølge The Guardian.

FA har bedt Manchester City om en udredning, og den 25-årige kreatør kan altså stå over for en straf.

FA har indført en minimumsstraf på seks spilledages karantæne, hvis en spille findes skyldig i racisme. Det er dog for nuværende en straf, der kun gør sig gældende i forbindelse med kampe.

Bernardo Silva og Benjamin Mendy har været holdkammerater længe, da de begge spillede for Monaco tilbage i 2016 og skiftede til den engelske topklub i 2017.

Ifølge The Guardian virkede Benjamin Mendy ikke stødt over tweetet, da han havde svaret tilbage med grinende emojier.