Det så du ikke på tv: Rivalen havde besked til Fuglsang kort inden triumfen

Den franske cykelstjerne Julian Alaphillipe (Deceuninck-Quick Step) har to gange i dette forår henvist Jakob Fuglsang til andenpladsen i store løb.

Først i Strade Bianchi i marts og senest i sidste weekend i Fleche-Wallone.

Men søndag kunne franskmanden ikke følge den 34-årige silkeborgenser, der suverænt triumferede det belgiske forårsmonument Liége-Bastogne-Liége.

Og danskeren sendte også straks en tanke til sin store rival efter den imponerende præstation.

»Jeg er glad for, at jeg endelig kunne få skovlen under Alaphilippe,« sagde Fuglsang til TV2 efter den store triumf.

Og den danske Astana-stjerne afslørede, at han under løbet faktisk havde en kort samtale med Julian Alaphilippe.

»På et tidspunkt cykler han op på siden af mig og siger - 'jeg håber, du vinder den her,« fortalte Fuglsang.

Han er den anden dansker, der kan skrive en sejr i en af de fem store forårsmonumenter på sit cv. Tidligere har Rolf Sørensen både vundet Flandern Rundt og Liége-Bastogne-Liége.