City-stjerne laver hattrick på 11 minutter

Det er ikke kun Andreas Cornelius, der kan smække tre kasser sammen på hurtig vis.

Det kan Raheem Sterling også.

Søndag lavede den danske Parma-angriber hattrick på cirka 11 minutter. Tirsdag aften gjorde City-stjernen det også på 11 minutter og en håndfuld sekunder i Champions League-gruppekampen mod Atalanta.

Efter en chokføring til Atalanta, kom City tilbage ved to kasser af Sergio Agüero, så der stod 2-1 ved pausen. Og så tog Sterling over.

Tre kasser satte Sterling i kassen på lidt over 11 minutter. Alle tre var med højreskøjten.

Andreas Cornelius lavede to med venstre og en med hovedet søndag mod Genoa, og det gav ham karakteren 10,0 på whoscored.com som den første spiller i Serie A i denne sæson.

Raheem Sterlings hattrick er ikke langt fra at være det hurtigst i Champions Leagus historie. Bafétimbi Gomis har rekorden for hurtigste hattrick på syv minutter.

Og så var det ikke engang det eneste hattrick i tirsdagens Champions League-kampe, da Paris Saint-Germain-stjernen Kylian Mbappé også noterede sig for tre basser - på bare 22 minutter.