Chokstart i Madrid: Her humper skrigende stortalent fra banen

Ikke nok med, at Real Madrid er i knæ på banen, hvor de er bagud 0-2 til Ajax og i skrivende stund er på vej ud af Champions League.

Så har 'Kongeklubben' fra den spanske hovedstad også store problemer på de offensive positioner, hvor man har måttet foretage hele to udskiftninger i første halvleg.

Først var det Lucas Vazquez, der forlod banen med en baglårsskade, og kort efter måtte den unge brasilianer Vinícius Júnior. også forlade banen.

Den bare 18-årige brasilianer så ud til at være i store smerter, da han forlod banen, hvor han tydeligt skreg med helt åben mund.

Se klippet i toppen af artiklen - og klik dig her ind på vores liveblog, hvor vi følger både Real Madrid-Ajax og Dortmund-Tottenham, der spiller om en plads i kvartfinalerne!