Cafus søn er pludselig død

Den tidligere brasilianske storspiller Cafu er ramt af stor sorg.

Han har pludseligt mistet sin søn.

 

Den 30-årige Danilo Feliciano de Moraes blev dårlig og faldt onsdag om, mens han spillede fodbold med venner nær familiens hus i Sao Paolo. Det skriver flere medier.

Han blev kørt til hospitalet, hvor han senere døde.

Cafu er i dag 49-årig, men han er en legende i brasiliansk fodbold.

Han er den fodboldspiller med flest landskampe i den fodboldglade nation. 142 optrædener blev det til over hele 16 år i den gule trøje.

I Europa spillede han i de italienske storklubber AS Roma og AC Milan.

Reaktionerne på sønnens tragiske dødsfald er da også strømmet ind fra fodboldverdenen.

 

Blandt andet fra Cafus tidligere klub AS Roma.

'Klubben sender de mest dybtfølte kondolencer til Marcos Cafu og hans familie i denne triste stund. Vores tanker og bønner er med dem alle,' lyder det på Twitter.

På samme måde har også AC Milan skrevet en hilsen. Også fra Real Madrid er der sendt tanker til brasilianeren.

Cafu stoppede på det brasilianske landsholds i 2006 og stoppede på klubplan i 2008.