Brøndbys rigmand raser igen på nettet: 'Mere end pinligt'

Brøndbys rige bestyrelsesformand, Jan Bech Andersen, har flere gange gjort sig bemærket med opsigtsvækkende kommentarer på nettet.

Først langede han ud efter Brøndbys tidligere træner Thomas Frank og resten af den sportslige ledelse under et dæknavnet 'Oscar' på et Brøndby-debatforum. Det først til, at Thomas Frank sagde sit job op.

Forleden langede han ud efter AC Horsens i kommentarfeltet til et Instagram-opslag fra Brøndby-målmand Marvin Schwäbe. Han bekræftede selv, at han stod bag brugeren 'jfba0808'.

Og nu har Jan Bech Andersen, der i årevis har postet mange millioner kroner i Brøndby, igen slået til.

Efter søndagens skuffende 0-1-nederlag hjemme mod oprykkerne Esbjerg - der nu har slået Brøndby fire gange ud af fire mulige i denne sæson - kunne Jan Bech Andersen ikke holde sin frustration tilbage.

»Tabt for ord - mere end pinligt - 0-12 i point til en oprykker - tillykke til Esbjerg med bronzen,« kommenterede Jan Bech Andersen et af Brøndbys Instagram-opslag med.

Brøndby leder for tiden efter den cheftræner, der skal overtage tøjlerne, efter at tyske Alexander Zorniger i februar blev fyret.

Jan Bech Andersen har udtalt, at 1. maj er skæringsdatoen i forhold til at få cheftræner-fremtiden på plads.