Brøndby-stjerne svarer igen: 'En komedie'

Brøndbys Kamil Wilzcek blev i december straffet med to dages karantæne, efter dommerne havde set videomateriale fra kampen.

Her brækkede han i en kamp mod Vejles Kerim Memijas kæbe. Memija fik en hjernerystelse og var efterfølgende så medtaget, at han indtog mad gennem et sugerør, lød det.

I sidste weekend nedlagde Esbjerg-spilleren Rudolph Austin så Jakob Ankersen med en albue i struben. Den tackling kan du se øverst i artiklen.

Flere mente, at Austin også burde få karantæne, men han blev frikendt fredag.

Og det har fået Brøndby-angriberen til tasterne.

'#Lecabaret' skriver han i en story - en lille videobid - på sin Instagram-profil henover et billede af artiklen om Rudolph Austin ved navn: 'Efter grim svinestreg: Superliga-spiller slipper for straf'.

Cabaret henviser til ordet komedie, og det er altså åbenbart det, han mener DBUs Disciplinærinstans er i gang med at opføre. Kampen, hvor Rudolph Austin var i karambolage, endte 2-0 til AGF.