Brentford-målmand begår giga-drop

Den spanske måkmand David Raya husker formentlig lørdagens kamp mod Hull et stykke tid endnu. Og det er ikke af nogen god grund.

29 minutter inde i dagens opgør mod Hull, hvor Brentford var foran med to mål, begik han et enormt og helt uforståeligt drop, scorede selvmål og lukkede dermed Hull ind i kampen.

En lang og totalt mislykket aflevering var starten på fadæsen for David Raya.

Du kan se målet i toppen af artiklen.

Den lange aflvering fra banens midte hoppede roligt i det grønne græstæppe, inden den nåede Brentford-keeperen.

Men ved andet hop gik en tæmning fuldstændig galt, så bolden trillede gennem benene og ind mod Brentford-målet.

På trods af et nærmest tragikomisk tilbageløb nåede Raya ikke bolden og blev krediteret for et selvmål.

Inden opgøret lå Brentford på femteplads i Championship, mens Hull var placeret som nummer 14.